Forside
Politik
Målsætning
Kontakt
Forslag
Forside
Politik
Målsætning
Kontakt
Forslag
POLITIK - siden er under opbygning - kontakt os med dine forslag og ideer !!

Klimapolitik

Klima er som et fundament; det bærende for alt andet. Og man kan intet bygge uden et fundament.
Huse ville vælte og broer styrte sammen, hvis ikke det var understøttet af et solidt fundament.

Jordens klima er fundamentet for selve livets eksistens. Bryder det først ned, vil livet ophøre overalt på vores klode.
Vores håndtering af klimaet i nuet er afgørende for, om vores børn og børnebørn skal opleve, selv at kunne få børn i deres fremtid, eller om fundamentet til den tid er styrtet helt sammen.
Så Klima og Energi burde stå øverst på ethvert partis dagsorden, og bør have absolut førsteprioritet i vores dagligdag.

Vi vælger selv - du og jeg - hvad vi prioriterer højest.
Skal vi være den sidste eller næstsidste generation her på jorden, som ser en fornuftig fremtid i at sætte børn i verden.
Eller skal vi kæmpe for at bevare vores klima, så vores efterfølgere også får den mulighed.

Danmark skal prioritere vedvarende energi langt højere end i dag.
Vi skal investere massivt i solenergi, vandkraft og vindenergi både til lands og til vands.
Og vi skal udfase brugen af benzin og diesel og helt overgå til alternative energiformer langt hurtigere end tidligere planlagt.
Vi har ikke råd til at lade være.

Fødevarer og Drikkevand



EU-Politik

Danmark skal melde sig ud af EU.

Miljø



Børn og Daginstitution



Forsvar og Sikkerhed

Vi skal bevare og styrke vores medlemskab af Nato.

Vi skal genindføre vores grænsekontrol, som den var før 1992.

Finans Politik



Beskæftigelse

Et handelsskib er som et helt samfund, bare i mindre målestok. Alle ombord på skibet har hver deres funktion og dækker hver deres arbejdsområde. Alle funktionerne er vigtige for at samfundet hænger sammen og skibet kan sejle.
Der er en styrmand til at holde den udstukne kurs, en maskinmester til at sørge for skibets fremdrift, og en telegrafist til at varetage kommunikationen med omverdenen.
Desuden er der bådsmand og matroser, maskinassistenter og elektrikker, hovmester og kok samt servicepersonale i messerne og sundhedspersonale i skibets sygelukaf.
Alle er vigtige og ingen kan undværes. Hvis blot en i besætningen mangler i længere tid, går skibet i stå.

Der er ikke nogen golftræner ombord, for der er ingen golfspillere han kan træne med. Golfspillere er ganske enkelt ikke nødvendige for skibets drift.
Hvis besætningen vil spille golf, må det ske i deres fritid på dækket, eller når skibet er i land.

Vi kan ikke leve af at klippe hinanden.
Hvis vi alle valgte at blive frisørere, ville landet bryde sammen. Der ville ikke være nogen til at bage vores brød, helbrede vores syge eller undervise vores børn.
Vi kan godt undvære frisøren. Vi kunne selv klippe vores hår eller få naboen til at gøre det.
Men vi kan ikke undvære bageren, sygeplejersken og skolelæreren i længere tid, uden at samfundet lider.

Spild af Arbejdskraft.
Hele 32 % af den danske arbejdsstyrke er beskæftiget i et hverv, som Danmark reelt ikke har brug for. De er overflødige, og ville gøre langt større gavn andet sted i samfundet.

I 2018 havde vi 47.344 fuldtidsbeskæftigede sygeplejeskere i Danmark. Det var langt fra nok til at dække det aktuelle behov. Men der var ikke flere, end der var.
Samtidig havde vi 362.418 registrerede fodboldspillere i landet. Hvis blot 10 % af dem var beskæftiget i sundhedsvæsnet, ville behovet have været dækket fuldt ud.

Når glamouren og indtægtspotentialet er så langt større i sportsverdenen end i sundhedssektoren, er det vel kun forståeligt, at sundhedssektoren bliver fravalgt.
Men det er på ingen måde samfundstjenligt.

Samtidig er der langt flere penge at tjene på skønhedspleje og plastikoperationer, kønsskifteoperationer og kunstig befrugtning - som i mange tilfælde er betalt af danske skattekroner - end der er på at helbrede og pleje ganske almindelige sygdomme og tilskadekomster.
Det er direkte samfundsundergravende.

Et samfund af Luksus-Borgere.
En fodboldspiller eller en frisør har også brug for en læge. Og jo flere fodboldspillere og frisører vi har, jo flere læger har vi behov for.
Men jo flere der bliver fodboldspillere og frisører, jo færre er der til at blive læger. Så på et tidspunkt må vi importere dem udefra.

Det er en skrue uden ende, og den er selvforstærkende.
Og det vil den være, indtil vi indser, hvad vores samfund reelt har behov for, og dermed dropper alt det overflødige.
Det er ren luksus, som er unødvendig for vores eksistens, og som vi ikke har råd til at betale for.



Bolig Politik

Alle borgere, gæstearbejdere eller andre der retmæssigt opholder sig i dette land, har krav på en bolig.

Transport



Forskning



Reklamer

Reklamer har kun et eneste formål:
- at få dig til at købe noget, du ellers ikke ville købe.

Reklamer som vi kender dem idag, fylder mere og mere i vores dagligdag og stjæler mere og mere af vores opmærksomhed.
Helt uden vi selv bemærker det, lader vi os forblænde og lokke til at bruge vores penge på noget, som vi ikke nødvendigvis har brug for, og måske ikke engang har råd til.
Hvem sagde Zombie.

En god reklame er en, der løber fra mund til mund. En anbefaling fra en i vores omgangskreds, som vi ved selv har købt og afprøvet det pågældende produkt, og kan stå inde for det.

Miljø.
En af de største syndere til vores enorme miljøproblemer er
- "Brug og smid væk kulturen"
som er en direkte konsekvens af reklamerne.
Genbrugsbutikkerne rundt omkring i landet gør en kæmpeindsats, for at få os til at vælge brugt, frem for at købe nyt.
Men det er en ulige og håbløs kamp.
Udviklingen af nye og "forbedrede" produkter går så hurtigt, at det næsten er forældet, allerede før det har forladt forretningen.

Din postkasse er ikke din.
Samtidig belaster de tonsvis af kulørte reklamer, der hver dag bliver proppet ned i vores postkasser, både miljøet og jordens klima.
Og som almindelige forbrugere står vi næsten magtesløse.
For selvom det er dit navn, der står på postkassen, bestemmer du ikke selv, hvad der må puttes ned i den.

Du kan rigtig nok tilmelde dig en ordning, hvor du takker Nej til Reklamer og Aviser, men det er med visse forbehold.

Nethandel


Kvalitet/Kvantitet



Folketingsvalg

Opstillingsberettigelse

Prioriteringsliste



Regeringsdannelse



Overbefolkning

Krig og hungersnød skaber i disse årtier kolossale folkevandringer og flygtninge overalt i verden. Og sammen med vandforurening og luftforurening samt de globale klimaforandringer har det stærkt forringet både menneskers og dyrs livsbetingelser, og væsenligt begrænset - hvor på kloden, der er plads til at leve.

Men alt dette er blot symptomer på et bagvedliggende og endnu større problem, som de færreste politikere ønsker at tage fat på - endsige vedkende sig overhovedet eksisterer:
Overbefolkning.

Det moderne menneske opstod for over 100 tusinde år siden, og omkring Kristi fødsel havde vi formeret os til ca. trehundrede millioner.
Engang i 1800 tallet rundede vi så en milliard, og i 1980 talte vi over fire milliarder mennesker på kloden.

Men allerede om ti år, i 2030, vil tallet runde otte milliarder. Så på bare halvtreds år har vi fordoblet vores antal. Og kurven er støt stigende.
Det er ubetinget det største problem, mennesket nogensinde har stået overfor. Og der skal findes en løsning straks.

Danmark kan naturligvis ikke løse problemet alene; det skal gøres på verdensplan. Men vi kan gå forrest i kampen og presse landenes regeringer til at påtage sig ansvaret.

Et-barnspolitik.
Kina har tidligere ført en et-barnspolitik for at imødegå problemet internt i landet. Ordningen var dog ikke særlig socialt fordelt, og der er forskellige beregninger på, i hvilken grad den har reduceret fødselstallet. Men tallet ligger mellem 100- og 400-millioner på tre årtier.
Så måske er en gennemtænkt global et-barnspolitik en mulig løsning.

Som i Kina, hvor ordningen blev modtaget med stor skepsis både indenfor og udenfor landet, ikke mindst på grund af FNs menneskerettighedskonventioner, vil en tilsvarende på verdensplan sikkert også blive mødt af store protester.

Men der er altså tale om en global overbefolkning, som truer alt levende her på vores klode, så det kræver handling nu og her.
Og for at finde en løsning, må verdenssamfundet som et minimum erkende, at problemet eksisterer, og ikke bare ignorere det.

Sundheds Politik

Dyr Medicin.

Indvandring og Flygtninge



Ældre Politik



Skole og Uddannelse



Rets-Politik

Vi har alt for længe været alt for blødsødne over for alt for mange kriminelle i dette land.
Der mangler ganske enkelt konsekvens.
De kriminelle har fået alt for meget spillerum i alt for lang tid.
Og det har igen resulteret i, at kriminaliteten de seneste 40 - 50 år er eksploderet overalt i vores samfund og på alle sociale plan.
Vores retsfølelse er krænket, det er ikke retfærdigt over for de mange lovlydige borgere i landet.

Strafferne skal ikke kun være væsentlige højere, de skal også være konsekvente med øjeblikkelig eksekvering.
Og straffefangers fri bevægelighed og sociale rettigheder skal væsentlig forringes.
Det vil ikke blot være strafmæssigt retfærdigt for de skadelidte, det vil også være afskrækkende i en helt anden grad, end tilfældet er i dag, og dermed også forebyggende.

Økonomisk Kriminalitet
Ved dom om bøde for udført økonomisk kriminalitet skal bødestraffen udgøre mindst tre gange det svindlede beløb. Sagsøgte skal dog stadig tilbagebetale det svindlede beløb til skadelidte.

Hvis sagsøgte frivilligt indrømmer, og tilbagebetaler det fulde svindlede beløb til skadelidte, inden selve retshandlingen starter, vil bødestraffen kun udgøre en gang det svindlede beløb.

Det vil på sigt kunne spare det offentlige for både tid og penge til sagsomkostninger, som i mange tilfælde alligevel aldrig ville kunne inddrives.

Vold og Voldtægt


Skatter og Afgifter

DSL ønsker en gennemgribende reform af skattesystemet.
Som udgangspunkt skal alle skatter, afgifter og fradrag afskaffes eller nulstilles, og startes helt forfra.

Skatter skal være retfærdige og socialt fordelt, så de brede skuldre bærer den tungeste byrde. Selskaber og virksomheder skal yde på lige fod med alle andre, men kan opnå fordele afhængig af antal beskæftigede lønmodtagere.
Vil blive uddybet senere.!!!

* Personfradraget samt andre fradrag skal afskaffes.
* Indkomstskatten skal fastsættes i procenter.

Lønmodtageren kan langt lettere overskue sin egen skat, og arbejdsgiveren ved på forhånd, hvilket beløb den ansatte skal have udbetalt.

Samtidig vil det give en langt større social retfærdighed, at alle betaler den samme procentdel uanset indtægtens størrelse og eventuelle udgifter til renter eller andet.

Umiddelbart vil det lette administrationen for alle parter, både lønmodtager, arbejdsgiver og skatteforvaltning, og desuden give væsentlige besparelser på revisorudgifter.

Ved en trækprocent på eksempelvis 25:
Hvis indtægten er 100.000 kr. om året, vil de 25.000 skulle betales i skat, hvilket giver en nettoindtægt på 75.000.
Er indtægten på 1.000.000, er skattedelen så 250.000 kr., men der er 750.000 kr. tilbage til udbetaling.

Den enkelte vil således ikke kunne fratrække for eksempel sine rente- eller kørselsudgifter, men er samtidig heller ikke berørt af andre skatteyderes udgifter til renter eller andet.
Hver enkelt er kun ansvarlig for sine egne dispositioner.

Den endelige trækprocent skal ligesom idag vedtages ved finanslov.

* Boligskatten skal afskaffes.

Grundskyld - Ejendomsskat - Ejendomsværdiskat - Boligskat
En masse begreber som kun de færreste har styr på, og som årligt koster en formue for både samfundet og den enkelte boligejer.

Og hvorfor skal man i det hele taget betale skat af noget, som man har købt og betalt med nogle penge, som man allerede har betalt skat af.
Det er grundlæggende urimeligt.

En bolig - hvad enten det er en lejlighed inde i byen eller et hus ude på landet - er blot en ting, nøjagtig som en kaffemaskine, et køleskab eller en bil er det.
Når du har købt og betalt det, er det din ejendom.

* Grundleje.

Som erstatning for Boligskatten skal indføres en fast Grundleje til staten udelukkende baseret på, hvad ejendommen fylder i kubikmeter startende en meter under jordoverfladen.

Et stykke ubebygget jord på 10x10 meter = 100m² vil således fylde 100 kubikmeter. Og et hus med et bebygget grundareal på 10x10 meter og 4 meter i højden vil fylde 500 kubikmeter.
Hvis fundamentet stikker dybere end en meter, eksempelvis 2 meter, vil fylden være 600 kubikmeter.

Om selve ejendomsværdien er 1 million eller 10 millioner, er uvedkommende, du har købt og betalt den med penge, du allerede har betalt skat af. Og eventuelle renter af lån i forbindelse med købet eller istandsættelser og reparationer har du også selv betalt; for de renter kan ikke trækkes fra på skattebilletten.

Men vælger du på et tidspunkt at sælge ejendommen med fortjeneste, skal du naturligvis betale skat af fortjenesten.

Størrelsen på Grundlejen skal vedtages ved finanslov.

Køb for lånte penge.

Det vil ikke længere være attraktivt at købe ejendom for lånte penge. Det vil tvært imod være fordelagtigt at spare op til den først.
Omvendt skal du heller aldrig betale mere end, hvad den koster; når den er betalt, er den din ejendom.


* Arveafgiften skal afskaffes.

Arveafgiften - eller Boafgiften, som den nu hedder - samt Tillægsboafgiften skal helt afskaffes.

Hvis du arver et hus foreksempel på grund af dødsfald i familien, og samtidig måske også bor i huset, er det ikke rimeligt, at du er tvunget til at skulle flytte på grund af, at du ikke er istand til at betale arveafgiften, eller at arveafgiften måske er større end friværdien i huset.

I mange tilfælde ryger huset på tvangsauktion, hvor det kun er staten, banken og køberen af huset - som ofte også er banken - der får noget ud af arven. Arvtageren selv står tilbage med stort set ingen ting - andet end savnet.

Arbejdsløshed



Kultur



Erhverv og Vækst



Udenrigs Politik



Gennemsigtighed